Friday, 30 March 2012 17:59
Last Updated on Friday, 30 March 2012 18:16
Written by Monica
Så er jeg tilbage i Danmark, efter 2,5 uges super træning. Jeg var først i Frankrig og efterfølgende Marokko. Jeg var i tvivl om jeg skulle tage af sted, da det var en dyr tur. Men jeg var super glad for at jeg valgte at tage af sted.
Jeg ankom til nice lørdag den 18/3 sent om aften. Jeg fløj direkte fra Nice, og jeg havde 5 timers ventetid i Cassablanca lufthavn. Hold da op, det er nok den kedeligste lufthavn der findes! Der er absolut ingenting! Heldigvis var vi et par stykker som havde samme fly, så jeg hang ud med svenskerne.
Jeg trænede og spillede 18 hullers prøvespil mandag. Jeg var helt op og køre, da jeg kom til banen, Yes i'm back tænkte jeg!:-) Jeg var et stort smil hele dagen, og nød det så vildt meget derude! At være tilbage i den atmosfæren var så kanon! Jeg kender mange af pigerne derude, og var fedt at se dem alle igen. Marokko er et specielt land, utrolig fattigt og meget rigt- det er enten eller. Gennemsnitlig tjener de 2200 diam Det svarer ca til 1500 kr om måneden. Det er ikke meget, godt nok er det billigt, jeg købte 1 kilo ærter på marked til 8 kr. Men alligevel skal man leve ret fattig- specielt med deres normalvis store familier. Det er en anderledes oplevelse, og man ser tingene fra et andet perspektiv - man værdsætter virkelig hvad man har, og hvor man er! Jeg tænkte så mange gange, at jeg er så heldig!
Så er boldene lige lagt op på træningsbanen- taget ud af kasser, ja livet er sku hårdt ;-)
Tirsdag og onsdag gik med træning, træning og træning, også spillede jeg 9 huller hver eftermiddag efter der havde været proam. (som jeg ikke spillede med i, kun spiller med fuld kategori).
Onsdag aften ved 21 tiden, fik jeg en besked fra en fyr ved navn Thomas Søby. Han er professionel caddy på herrernes tour, og har i et år gået for Anders Hansen. Han skrev at hans spiller var skadet, og havde trukket sig med ryg problemer. Herrerene spillede også i Marokko denne uge, så han boede 10min fra den bane, som damerne spillede på.
Jeg så en mulighed her, og fik lidt gåsehud. I Frankrig ugen inden, havde jeg været ret frustreret over at jeg aldrig havde nogle med mig, jeg var så misundelige på dem som havde den mulighed. Pludselig ugen efter står han der! - den eneste professionelle caddy vi har fra Danmark; som lever af det.
Vi skrev lidt sms'er frem og tilbage. Han ville gå banen rundt om morgen, inden jeg skulle ud. Vi aftalte af mødes lidt før, for at tage en kort snak (jeg har aldrig mødt Thomas før, blot læst nogle af hans blogs og artikler).
Jeg var ret spændt på at møde ham- gad vide hvad han er for en, jeg skal alligevel tilbringe mange timer med ham, og have en vis tillid til ham. Men jeg må sige det kom helt af sig selv! Efter at have kendt hinanden i 2 timer, så var vi i gang med første runde. Det fungerede super, og jeg er så glad for, at jeg fik muligheden for at have ham med. Han er super professionel, sød, og god at snakke med på banen, også om andet end golf, som er vigtig for mig, for at koble af. Første dagen kom vi rundt i +2. Jeg spillede ok, men langt fra fejlfrit, det var en runde hvor jeg kom ok rundt i forhold til hvordan jeg spillede.
Jeg grinte lidt da jeg så, at jeg lå lige præcis nr. 60 (lige indenfor cut grænsen efter 1 dagen). Jeg kunne ikke lade være med at grine, og tænkte ja du har jo prøvet at misse det med 1 slag 6 gange i træk i 2010. Men som Thomas sagde torsdag morgen da vi mødte; 'Monica husk vi spiller ikke for at klare cuttet, men for at rykke op i feltet.' Og det var en super tanke!
Jeg skulle starte kl. 9.20. Jeg er ikke super morgenmenneske, så løber hver morgen inden jeg skal ud for at få kroppen i gang, så jeg var oppe kl. 5.30. Da jeg kom udenfor var der sandstorm, man kunne ikke se meget længere end 200 meter frem, og fik sand i øjnene. Da jeg kom til banen fik jeg af vide af der var 30min forsinkelse. Det blev så til en time, til to, til tre osv. Det endte med, at jeg først kom ud 14.20- så det var en lang ventetid i klubben... Jeg tog mig en lur på en lille time i omklædningsrummet, med er håndklæde inden jeg skulle ud- også var klar! Jeg kunne mærke at jeg havde et kanon fokus- jeg kunne mærke at jeg var klar!
Storm i marokko på 2 dagen
Det var så meget vind på banen - fuldt med sand at man ikke kunne slå bolde pga sandkorn
Jeg startede som lyn og torden med en easy birdie på 1 hul. Jeg slog den op til 1 meter og bum så var den første birdie i hus. Jeg spillede betydelig bedre, ramte 13 greens, missede en fairway, og det hele var bedre og stabilt end 1 dagen.
Jeg havde dog mange chancer for birdie, men min putter var ikke vildt hot, og på den anden side var det ikke givet birdies- jeg slog de ikke tæt nok på.
Jeg var +1 efter 17 huller, og tiden begyndte at løbe fra os, inden det blev mørkt. Da jeg kom på sidste hul, og skulle til at tee ud så kom en af dommerne og spurgte om vi ville gøre færdig. Jeg tænkte ja selvfølgelig- jeg var inde i en god rytme, og ingen vind lige nu hvor jeg kunne komme ud om morgen med 170 meter i stiv modvind. Og være her igen 7.30 for at spille 1 hul også 18 huller 4-5 timer efter, kunne jeg godt undvære...
De andre ville også meget gerne blive færdig, så jeg slog ud. Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg tror at jeg var en smule stresset over situationen, og samtidig nervøs, da jeg vidste, at cuttet ville blive +3 eller 4. Jeg slog et 4 jern i højre green bunker, og havde ca 30 meter til pinden. Jeg ramte kanten, og den trillede tilbage ned i mit fodspor (som var dybt, da jeg altid graver mig ned!) Jeg blev så frustreret og tænkte fuck det her lort! Den ligger så skidt nu, og blev så skuffet over mig selv. Jeg havde slået gode bunkerslag, så hvorfor skulle dette ske lige nu.... Jeg hakkede ned i den og den fløj over green fra fodsporet, op i nogle tykke planter og buske. Her brugte jeg så 2 slag på at komme ud, og 2 put. Det blev til en 4 dobbelt, en 7'er på sidste.
Bare når jeg skriver dette, så får jeg så ondt i maven. Jeg var så skuffet, og jeg blev så tom indeni. Fra at være glad og ovenpå- som jeg er 95% af tiden, så vendte alt 180 grader og jeg var så skuffet og ked af det! Jeg sad i bussen på vej hjem mod hotellet, og stirrede lige ud i luften. Jeg gad ikke kigge på nogle, snakke med nogle, jeg tænkte bare, hvorfor? Hvorfor Monica? Du spillede så stabilt og godt, så hvorfor skal du ødelægge det på sidste?
Der kan være mange grunde til det, og jeg har snakket med Bjarne Lellek med min coach, og jeg tror jeg nu kender grunden. Heldigvis kan jeg lære af det og komme videre. Lørdag var fysisk træning for mig, også afslapning, jeg kunne ikke sove mere end 4 timer om natten, nok pga. skuffelsen i kroppen og alle de tåre som jeg kommet ud af mig aften inden. Søndag tog jeg ud til banen og trænede i et par timer- i bunkeren ;-)
Selvom det ikke endte som jeg håbede på, så har det givet mig så meget mere motivation til at træne endnu mere- jeg er langt fra træt af golfen- jeg har virkelig sulten for det nu! Jeg var så tæt på, og jeg VIL tilbage! Det er der, at jeg føler mig hjemme. Og jeg er ikke i tvivl om, at jeg snart kommer derud, jeg skal bare have troen tilbage, som kommer af nogle gode resultater, også træne mine svagheder, så det hele tiden bliver mere stabilt. Jeg lærer heldigvis af hver turnering, og jeg synes, at jeg bruger det konstruktiv i samarbejde med min coach Bjarne Lellek - så jeg ikke laver samme fejl om og om igen. Det vil sige, at jeg gør ikke et hul færdig en anden gang- hvis det bliver for stressende, det er ikke den første og sidste gang jeg kommer til at stå i denne situation ;-)
Jeg glæder mig vildt meget til at komme hjem nu til venner og familie, og træne igennem, næste turnering hedder Dinard i Frankrig. Flyver den 9/4 :-)
Mange hilsner Monica
Mig, sandra og Erika (svenske flika)
